Det gamle skal forgå, så der kan komme noget nyt

Futuristen, forfatteren og foredragsholderen Stefan Hyttfors er ekspert på disruptive teknologier, adfærdsændringer, og hvad der kendetegner den næste generation af ledere. Hans faglige viden kombineret med et stort engagement og karisma, har gjort hans taler til et tilløbsstykke.

Budskabet er blandt andet, at de eksponentielle teknologier vil disrupte alle industrier i løbet af de næste ti år, og han bruger gerne begrebet ”Risk of Ignorance” til at forklare, hvorfor det faktisk kan være farligt for virksomheder at være markedsledere.

Stefan Hyttfors talte for nylig ved Digital Agenda, en stor konference i Tivoli Congress Center med fokus på digital strategi, udvikling og design, som blev lanceret i Norden i 2016 af Deloittes globale digitale enhed. Efterfølgende stillede Stefan Hyttfors op til et par spørgsmål.

Når du taler til konferencer som denne, oplever du så, at virksomhedsejere er bevidste om de store forandringer, som ifølge dig vil ske i løbet af de næste 10 år?

”Nej, tværtimod. Mange tænker, at det kommer til at tage længere tid, fordi det altid har været sådan med ny teknik. På oliemessen i Stavanger havde jeg eksempelvis fornemmelsen af, at alle virksomhedslederne for de store olieselskaber var klar over, at der kommer en omstilling. Men ingen tror på, at det vil påvirke dem i løbet af de næste hundrede år. Jeg er derimod sikker på, at det kommer til at påvirke dem ekstremt meget inden for bare 10 til 15 år. Så det er ofte tidsperspektivet, der skiller os.”

Du bruger begrebet Risk of Ignorance. Kan du uddybe det?

”Det handler om, at det kan være farligt at være bedst, fordi store virksomheder ofte er overbevist om, at det, de gør, er det rigtige. Det er meget menneskeligt, men det kan gøre én kynisk, og resulterer i, at man mister blikket for, at der findes andre løsninger og tilgange. Grundlæggende handler det om at løse problemer, og ny teknologi er en måde at løse problemer på, og historisk er det ikke dem, der har været bedst til at løse problemet tidligere, som er bedst til at løse det næste gang.”

For mange store, ældre virksomheder går det rigtig godt – eksempelvis de store banker, som har kunder i alle aldersgrupper. Hvad er udfordringen her?

”Banken er et godt eksempel på en virksomhed, der i dag lykkedes med at omfavne alle kunder. Ikke alle kunder er tilfredse, men de er i en position, hvor de ikke ser nogen fordel i at skifte, fordi der ikke er noget reelt alternativ. Det vil dog blive dramatisk den dag, hvor der kommer noget helt nyt, som er langt mere effektivt. Ældre kunder har måske tillid til den gamle bank, som har opbygget et varemærke, men for de yngre vil loyaliteten ikke være der.”

Det er derfor, markedslederne skal turde disrupte sig selv?

”Men det kan de ikke. Mange af de her brancher er præcis der, hvor mediebranchen var for 20 år siden. Markedslederne kan lære meget af mediebranchen, der blev ramt, da internettet kom, og som i dag er blevet dygtigere til at bruge de digitale kanaler, men som fortsat ikke er lykkedes med at tjene penge på det. Hver krone er blevet til en øre, og det er præcis det, som kommer til at ske for de store olieselskaber og også de store banker.”

Hvordan vil det ske?

”I verden er der tre milliarder mennesker, som ikke har en bankkonto, fordi de enten er fattige og dermed uinteressante for bankerne, eller fordi de ikke er myndige. Næsten halvdelen af jordens befolkning lever altså af kontanter, og når nogen de stoler på, præsenterer dem for eksempelvis bitcoin, så vil de pludselig have helt andre muligheder for at handle. Ingen vil længere acceptere, at det skal tage tre dage at sende penge til Afrika og koste 10 procent af beløbet. Forandringen vil pludselig blive drevet af udviklingslandene, og der kan de store banker ikke stille noget op. Det her bygger på decentralisering, og de store banker bygger deres forretning på, at de ejer kunderelationer og har store pengebeholdninger. Her er der ingen penge at tjene for dem.”

Du taler om, at forandringer er godt. Hvorfor?

”Jeg tror ikke, vi skal være så kede af, at det gamle forgår. Det gamle skal forgå, og så skal der komme noget nyt. Ikke mindst fordi alternativet er umuligt. I dag er vi 7,5 milliarder mennesker, og vi forbruger ressourcer på en helt uholdbar måde. Så hvis ikke vi lykkes med at effektivisere alting –ikke bare 20 procent – men dramatisk og fuldstændig disruption, så har vi udryddet os selv om nogle århundreder. Det bliver ikke let. Vi taler om, at mange store virksomheder vil dø, og at en masse pensionsopsparinger vil forsvinde. Det er et stort problem, at vi har bygget så store bobler.”

Et andet emne, du kommer ind på i dine præsentationer er, at det ikke er muligt at bremse teknologiske fremskridt ved politiske tiltag. Kan du uddybe, hvad du mener med det?

”Vi ser visse lande, som forsøger at skærme af for udviklingen ved eksempelvis at forbyde bitcoin, fordi ingen kan kontrollere det. Og så er der andre lande, hvor man ser fordelene ved grænseløs, global handel uden omkostninger, og der kommer udviklingen til at gå hurtigt. I mit hoved handler politik i dag ikke om højre og venstre, det handler om frem eller tilbage.”

Hvordan skal man lede sin virksomhed sikkert ind i fremtiden?

”Lederne skal være ydmyge omkring det faktum, at det man er god til i dag, måske ikke er noget værd i fremtiden. De skal oprigtigt studere de forskellige generationer i et forsøg på at lære og måske endda tage unge mennesker med ind i ledelsesgruppen og spørge: Hvis vi begynder fra nul, hvordan ville du så løse det her problem? De unge ville sandsynligvis gribe tingene an på helt nye måder. Man bør også have et program for, hvordan man udfordrer sig selv. I stedet for at kigge på konkurrenterne, skal man gøre det selv, ellers er der bare nogle andre, som gør det. Det er selvfølgelig nemt at sige, men måske skal vi være lidt mere pragmatiske og erkende, at det måske ikke er så slemt, at det gamle forsvinder, og vi får noget nyt.”